Lillevang's ponyer

Ved Ida Willemoes - Ponyrytter og hobbyavler)

 

Vi er en helt almindelig familie, som gennem årerne har udviklet en passion og en fælles interesse for Danske Sports Ponyer. Det hele startede i 2001, hvor vi købte vores første Danske Sports Pony hoppe på bare 5 måneder, som vi senere fik vores første DSP afkom efter (Lillevang’s Carletti) i 2008.

Vores interesse ligger primært indenfor dressur med målrettet hobbyavl som passion, og som årerne er gået har ponyerne støt og roligt overtaget stalden herhjemme, og i dag nyder vi, at vores datter (Ida Willemoes) også har fået muligheden for at være en aktiv del af vores stald med både ridning og avl.

Ida rider dressur undervisning flere gange om ugen, og drømmer om en dag at kunne ride et landsstævne og være med til DM for hold, men hun elsker også at være en del af holdet og fællesskabet i det store hesteshow på Roskilde Dyrskue.

Ida arbejder målrettet og ambitiøst med de ponyer vi har, og da vejen til målet var lang på en avlshoppe, så valgte vi at købe en mere uddannet dressur pony (Prinsesse Fiona), som Ida også håber på at få en masse dejlige oplevelser sammen med.

Idas første afkom (Lillevang’s Sugar Free) skal kåres, og vi har valgt at fodre hende med HorsePro Unique, Alfalfa Oil samt Rice Up suppleret med godt wraphø. Sugar Free er ligeledes påbegyndt en let tilridning, og vi glæder os alle sammen over at se denne unge pony udvikle sig hver eneste dag.

Det var en kæmpe oplevelse for Ida at komme op og skridte på hendes første afkom.

Vi går op i dyrevelfærd med fokus på den individuelle fodring og personlige håndtering af den enkelte pony helt fra de er føl til de skal bruges til ridning. Det er vigtigt for os at arbejde med en pony, som er i balance med sig selv og sine omgivelser, hvilke vi prøver at understøtte gennem korrekt fodring og gode oplevelser.  

Vores motto er:

Vi samler på gode oplevelser i ponyhøjde 😊

 

OK