FAQ

FAQ – HorsePro hestefoder

 

Hvor produceres HorsePro hestefoder?

-         HorsePro er dansk produceret og produceres på egen fabrik i Helsinge Nordsjælland. Nordsjællands Andels Grovvareforening har i mere end 50 år produceret hestefoder.

Hvor stammer råvarerne i foderet fra?

-          Størstedelen af råvarerne er dyrket og høstet i Danmark. Alle råvare er af europæisk oprindelse.

Hvordan leveres foder?

-         Levering kan ske ved enkelte sække, paller eller indblæst i silo. Kontakt NAG for yderligere information.

Hvorfor bruges palmeolie i vores blandinger?

-         Der skal noget til at binde mineralerne sammen, så smuldring minimeres (mineralerne er, som ingrediens betragtet, noget “ret støvet noget”) og det er palmeolie-komponenten med til at forhindre. Palmeoliekomponenten indeholder flere forskellige E vitaminer, samt betacaroten, som beskytter foderet mod harskning under opbevaring.

HVIS et produkt smuldrer, kommer der på mikroniveau, mere ilt til de sartere bestanddele og det mindsker holdbarheden.

Palmeolien, der indgår i vores blandinger, bliver leveret af den lokale Andel, som samarbejder med Wilmar International Ltd. Firmaet Wilmar International Ltd. spiller en stor rolle i udviklingen af kvalitetsprodukter og sikrer samtidig, at de er fremstillet på en ansvarlig og bæredygtig måde. Det indebærer bla. et socialt ansvar, som fx. oprettelse af skoler i lokalområderne, så børnene får undervisning.


Derudover er Wilmar leverandør til en af de store fødevarekæder i Europa: Unilever.

I EU er der restriktioner, der forhindrer, at der importeres palmeolie fra plantager, der er plantet, hvor der er fældet regnskov.

Hvorfor bruges sojaskrå i vores blandinger?

-        Kort fortalt, så bruges sojaskrå i blandingerne, fordi det er den bedste protein kilde. Sojaskrå har et højt indhold af lysin og protein. Sojaskrå vi benytter i vores blandinger er GMO fri og stammer ikke fra Sydamerika, men derimod fra europæiske leverandøre.

Er HorsePro spande og foderøser fødevaregodkendte?

-          Ja vores spande og foderøser produceres af kvalitets materiale som er fødevaregodkendt.

Hvad består jeres fodersække af?

-        Vores foder kommer i bæredygtige og miljørigtige papirsække. Sækkene er uden indvendig plast og uden kemisk coating. Farven på sækkene er vandbaseret. Alle vores sække er ens, for at give kunderne det billigste produkt og for at mindske klima aftrykket.

Hver variant kan kendes ved den påhæftede indlægsseddel.

Hvordan skal foder opbevares?

-        Tørt, køligt og mørkt. Luk posen eller spand efter brug.

Det anbefales at bruge opbevaring der er sikret mod skadedyr, for at undgå kontaminering.

Hvad er forskellen på salt og elektrolytter?

-        Salt består af mineralerne:
Natrium og Klorid.
 

Elektrolytter består hovedsageligt af mineralerne:
Natrium, Klorid, Kalium, Kalcium og Magnesium

Almindeligt salt er nok til heste i let—moderat arbejde, da de primært udskiller de mineralerne natrium og klorid.

Elektrolytter skal gives til heste som sveder meget f.eks. under hård træning, ved varmt vejr eller under transport, da hesten har behov for andre mineraler end natrium og klorid.

Man tilføjer elektrolytter for at opveje tabet af mineraler. Der kan være behov for sukker i mindre grad for at hesten kan optage mineralerne, men hesten har ikke behov for et større sukkertilskud.

Tildel ikke elektrolytter til heste på tom mave. Opbland elektrolytter i foder.

Skal Fiber og Fiber plus opblødes i vand?

-        Fiber pillerne er baseret på letfordøjelig fiber råvare. Fibre suger meget vand og hesten skal derfor altid have adgang til frisk vand. For at undgå risiko for forstoppelse skal følgende anbefalinger følges ved fodring med fiber og fiber plus.

HorsePro Fiber kan udfodres i tør eller opblødt form. I tør form anbefales det højest at tildele 100g/100kg kropsvægt/måltid. I opblødt form kan der gives op til 200g/100kg kropsvægt/måltid.

HorsePro Fiber Plus bør tildeles tørt og maksimalt op til 100g/100kg kropsvægt/måltid.

 

OK