Julie Lohmann Brodersen

Jeg er næsten født på en hesteryg, og har redet siden jeg var helt lille.

Jeg forelskede mig i en pony fra rideskolen, som jeg efter lang tids plagen fik af min mor. Denne pony red jeg op til at gå alle P-klasser på landsplan. Mens jeg stadig havde min pony købte vi en helt fantastisk hest Cosima, som jeg desværre mistede i April 2020.

Hende red jeg junior DM på, og nåede at uddanne hende til Geo, før vi måtte kæmpe med en længerevarende skade.

Min passion for ridning er stor og efter gymnasiet, tog jeg valget om at udvikle min ridning, hvorfor jeg tog et halvt år til Luxembourg hvor jeg red for den danske rytter Kristine Brinch Møller samt den dygtige luxembourgske rytter Nicolas Wagner. Min tid i Luxembourg var virkelig lærerig, og jeg fik lov at ride en masse forskellige heste på alle forskellige niveauer.

Jeg har nu købt en ny hest, Frenderups Alonso, som er en ung og grøn gut, der skal ud og se verden. Jeg er sikker på at der er en lys fremtid i denne hest, han viser sig fra en rigtig god side og tager flot imod alt nyt man præsenterer ham for. Jeg startede med at bruge Compete & Care til min gamle hest.

Jeg var på udkig efter et foder med et lavt stivelsesindhold, hvor der samtidig var masser af energi i til at sætte muskler på en konkurrencehest i fuld træning. Foderet måtte ikke være for dyrt, og det skulle samtidig være velsmagende, da jeg havde en MEGET kræsen hoppe. Cosima spiste foderet 'Compete & Care' fra første dag jeg tilbød hende det.

Min nye hest Alonso går på samme foder 'Compete & Care'. Jeg har valgt at fortsætte med netop dette foder, da det er noget af det billigste foder på markedet, hvor stivelsesindholdet er så lavt, som samtidig kan bruges til en konkurrencehest.

Jeg lægger stor vægt på lav stivelse, da jeg er yderst 'mavesårs-forskrækket'. Alonso skal sætte en masse muskler og have noget at vokse sig stor og stærk på, og det gør han! Han elsker sit foder, og vil faktisk hellere spise Compete & Care end han vil spise mash, og det har jeg dog endnu ikke oplevet før :). Han er allerede blevet meget pænere muskelmæssigt siden jeg købte ham og han skinner flot i pelsen. Her har Compete & Care helt sikkert spillet en afgørende rolle. 

OK