Gode huskeregler for hvordan du kan sikre korrekt opbevaring hele året.

Men hvorfor er det vigtigt for dig at opbevare foderet så korrekt som muligt? 

Som der skrives i ”Fodervejledningen” fra Fødevarestyrelsen; ”Foder skal opbevares på en måde, hvor man forebygger forringelse af foderet.” Forringelse af foderet kan også betyde kr. og øre i sidste ende, hvis man er nødt til at kassere dårligt foder grundet ukorrekt opbevaring og det er rigtigt ærgerligt.

Vi har alle et ansvar for at levere så et hygiejnisk foder som muligt, da det er grundlæggende for, at de dyr det gives til, fungerer på bedste vis.

 

Optimal opbevaring er: Tørt, køligt og uden direkte sollys

 

 

Husk at tage plastikken/folien/wrappen der er pakket om foderet, når du modtager pallen. Hvis det bliver på, er der stor risiko for at, der dannes kondens under plastikken, sækkene risikerer at blive fugtige og foderet bliver dårligt og har derfor markant nedsat holdbarhed

 

 

I sommerperioden er det vigtig at købe lidt mindre mængder foder end man plejer. Nogle somre kan være varme og fugtige i Danmark og i så fald, vil foderet i denne periode have en nedsat holdbarhed, da det for langt de fleste er svært at opbevare foderet under optimale forhold. Undgå derfor lang opbevaringstid inden foderet anvendes

 

 

Når en sæk foder åbnes, bør foderet opbevares i en lukket beholder. Både af hensyn til lys, varme og fugt, men også skadedyr

 

 

Forsøg at undgå for store temperatursvingninger – da det øger risikoen for kondens og dermed nedsat holdbarhed

OK